X-Trails

Bedømmelse af sporet

OBS! Officiel åbning den 19.-20. september!

X trail sporet i Haderslev er et meget anderledes spor. Det kan nok bedst beskrives som en blanding mellem et traditionelt downhill spor og en cykelcross bane.

Selve sporet er oprettet af frivillige og området er stillet til rådighed af Haderslev kommune. Der er oprettet en klub som i skrivende stund tæller cirka 15 medlemmer. De står for vedligehold af sporet og har masser af planer om forbedringer og udbygning af sporet. DSC00156

Jeg var forbi en lørdag formiddag og efter aftale med X trail klubben blev jeg mødt af et af medlemmerne som viste mig rundt på sporet og fortalte om de forskellige udfordringer og deres planer for sporet fremover. Det viser stort engagement fra klubbens side og Jeg kan med det samme kun opfordre til at melde sig ind og være med til at støtte projektet.

Klubben har desuden faste træninger på sporet hver onsdag fra klokken 16.

Ved startrampen er der en seddel med følgende guidelines:

X trails frasiger sig alt ansvar for skade på materiele og personskade.
Alt færdsel på X trail er på eget ansvar.
Stil cyklen fra dig og gå venligst sporet igennem inden du cykler.
X trails er ikke et almindeligt mountainbikespor. Sporet er meget udfordrende.
X trail anbefaler at man bruger rygbeskytter og ALTID hjelm.
Den mindst udfordrende linie er markeret med blå.
Sporet kan køres fra startrampen og til bunden. Pas på jer selv og kør ikke over evne.
Brug adressen Fjordagerbakke 3, 6100 Haderslev i tilfælde af ambulance.

Selve navnet X trails beskriver godt sporet. Der er hele tiden forskellige muligheder for valg af spor og forhindringer og de 2-3 separate spor møder og krydser hele tiden hinanden. Man kan derfor køre om kap på sporet hvis det er det man vil.

Sporet starter på en startrampe af træ på toppen af højen. Her får man god fart på over de første små hop. Nedktrædimsørslen fra højen er meget stejl og ujævn men giver endnu mere fart. Herefter kan der allerede vælges flere ruter. Til højre er den nemmeste, hvor man rammer et højresving med berm. Til venstre går det lidt ned af bakke hvorefter man rammer en rockgarden med en lille drop til venstre og et længere sving til højre.

 

Hvor sporene samles igen kan man vælge et langt såkaldt “North Shore” med et drop for enden, eller et fladt stykke til venstre.
Lige bagefter kommer et dobbeltspor, hvor man til højre rammer et offcamper drop, mens man til venstre først rammer et hop og lige bagefter et drop. Tungen skal holdes lige i munden og der er ikke meget plads.

Så kommer der et let stykke til højre med et lille drop, mens der til venstre er et hop med gap. Pas på her.. sporet er ujævnt.

Det næste sted er der 3 valgmuligheder. Til højre et rigtigt hurtigt lille pumptrack stykke og en berm. I midten en “chickenline” og til venstre sporets største drop som vist hedder “kæbeknuseren”. Det er et stort drop men også rigtigt godt lavet og det ødelægger ikke sporets flow.

Nu kan man vælge et nemt stykke til højre eller en “North Shore” med drop for enden til venstre. Her er der ikke meget plads og man skal endda dreje undervejs. Ret fedt lavet.

Igen er der valgmuligheder. Til højre 2 forskellige drops og i bunden et hop med gap. Til venstre er der en stejl nedkørsel i med sand og en drop i bunden.
For bunden af bakken samles sporene igen og der er lavet 2 tabletop hop. Nu er sporet slut og man kan cykle ud på vejen og trampe op til toppen af bakken igen.

Sporet udvikler sig hele tiden og er meget udfordrende. Generelt er der godt flow og de par steder hvor sporet føles træls skal nok blive rettet til.

De fleste vil godt kunne køre sporet og man kan køre fra start til slut uden at skulle over nogen svære forhindringer.

Jeg vil dog opfordre til, at man ikke køre der alene og at man har sikkerheden i orden. Hjelm som absolut minimum, men rygbeskytter er bestemt også en god ide hvis man gerne vil udfordre sig selv og måske prøve de sværere forhindringer.
Der er desuden et lille pumptrack under opbygning ved sporets bund.

Opsummering:

  1. længde godt 500 meter
  2. drop, berms, hop, gaps og tabletops
  3. offcamper
  4. flere linier og valgmuligheder
  5. kun få rødder
  6. Godt flow og meget fart

 

jeg vil give sporet 3,5 ud af 5 stjerner. Dog med det forbehold, at der jo helt tydeligt arbejdes på sporet og det helt sikker bliver endnu federe. Det jeg kunne savne var en bedre markering af “det nemme” spor. Desuden ville det være fedt hvis diverse berms blev bygget lidt højere.

Alt i alt må jeg indrømme at jeg er meget imponeret af sporet og uanset om man er relativt ny eller vildt hardcore så man kan bruge mange timer og træne sin teknik eller køre ræs mod vennerne.

Skrevet af: Esben Johannes Bøll

Kort over parkering

Det er ikke nødvendig med GPS til dette spor.

X-trails består af godt 15 medlemmer hvor nogle af dem har stor downhill erfaring. Derudover er det Haderslev kommune der har skænket området til det.

X-Trails facebook side

Din mening tæller

[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.