Struer MTB Park
Bedømmelse af sporet
Total Score
STRUER MTB PARK:
Sporet her er bygget i læhegn og på jordvolde der er anlagt til at give læ til idrætsanlægget i Struer, sporet går rundt om hele anlægget og indeholder teknikområde, pumptrack og en lille ”legeplads” ved start. Det er Struer Cykelklub der har anlagt sporet, og de har også klubhus ved sporet.
STARTEN:
Sporet starter ved boldbanen for enden af P-pladsen, det er nemt at finde. Der er en stor ”port” med teksten ”STRUER MTB PARK” på. Der går starten, op ad den første jordvold.
ENSRETTET:
Sporet er ensrettet og kan ikke køres i andre retninger da man så kører berms i stykker. Retningen skal overholdes så der ikke opstår problemer.
BESKRIVELSE AF TUREN:
Ruten starter på boldbanen, det går stille op af lige fra start, man kører på en jordvold rundt om en rund boldbane. Når man kommer et godt stykke der op af, begynder det at gå lidt ned igen, her har man bygget et virkelig godt berm, og farten kan sagtens holdes højt. Efter bermet kommer der en lille switchback som leder en ned i bunden, hvor man kan dreje af sporet og hen til en lille pump track med tilhørende teknikområde. Området har små drops, rockgarden og en berm track foruden den lille pumptrack som nok er for lille til en almindelig MTB. For at komme ind på sporet igen skal man op af, og her fra er alle udfordringer faktisk væk. Man kører lidt på en jordvold hvor man enkle steder skal ned og op igen, og ellers kører man i et fladt læhegn, indtil man kommer tilbage til start. Ved start er der igen et teknikområde bestående et en stop op kasse, berms, en voldsom rockgarden og noget der minder om pumps de er bare meget spidse, dog kan man godt hoppe på dem. Ruten egner sig bedst til begyndere, og det er ikke en rute jeg vil kører langt efter. Dog skal man ikke snyde sig selv for et par hurtige omgange på de 2 km ruten er, hvis man er i nærheden.
OPSUMMERING:
- Pumptrack
- 2km.
- Teknikområde
- Begynder venlig
Ud fra sporets udformning og dets manglende opmærkning kan jeg ikke give sporet særlig høj karakter, det er et nemt spor, det har ikke en så høj underholdningsværdi, men det er dog godt bygget, og tankerne bag sporet er gode. Dog er det nok et spor der bedst egner sig til den lokale cykelklub. Jeg giver sporet 1 i opmærkning for det er slet ikke mærket op, hvilket er underligt da ontrail har været forbi, men det er til at se hvor man skal cykel og man kan ikke rigtig kører forkert.
Underholdning | ![]() |
Sværhedsgrad | ![]() |
Udførsel | ![]() |
Opmærkning | ![]() |
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.