Klinteskoven

Bedømmelse af sporet

3.5 out of 5 stars

 

KLINTESKOVEN:

Der er to MTB-ruter i Klinteskoven – en let som følger grusveje og stier og en sværere som hovedsageligt er singletrack. Den lette rute Rute er ca. 5,5 km lang og har nogle gode stigninger, men er sparsomt opmærket. Denne rute har en afstikker op til udsigtspunktet ”Aborrebjerg”, herfra kører man samme vej tilbage til hovedruten. Den svære rute er ca. 6,5 km lang og det er den jeg har fokuseret på.Billede 14-11-2015 11.48.55

Det er Naturstyrelsen som har anlagt sporet og det er GeoCenter Møns Klint, der ved mest om ruten i Klinteskoven. De arrangerer også MTB-ekspeditioner i området med udlån af cykler og samarbejder med Xterra om afvikling af løb.

Jungletrommerne fortæller at et lokalt sporlaug er undervejs, så sporet har mulighed for at blive endnu bedre i fremtiden.

STARTEN:

Starter man fra GeoCenteret, Stengårdsvej 8, 4791 Borre, finder man sporets start lige ved vejen ind til GeoCenterets P-plads. Det er både det lette og det svære spor som starter her. Parkering ved GeoCenteret koster 35kr og der er fine toiletter.

P-pladsen ved Havrelukke er også et godt udgangspunkt for begge ruterne og den kommer man lige forbi på vej mod GeoCenteret.

ENSRETTET:

Den svære rute er ensrettet mod uret rundt, bortset fra det første stykke ved Geocenteret.

Den lette er ikke.

BESKRIVELSE AF TUREN:

Jeg starter min tur fra GeoCenteret og bruger man den lette rute til opvarmning. På den “rigtige” rute bliver man lige med det samme sendt ud på en snoet nedkørsel og kort efter kommer en lang lige opkørsel. Og denne gode stil fortsætter faktisk hele turen rundt, der er ikke mange hundrede meter af sporet som er lige eller vandret, det er op og ned hele tiden, en enkelt nedkørsel er dog på en grusvej. Kombinationen af opkørsler der går imellem og rundt Billede 14-11-2015 12.10.40om træer gør at man skal have sin teknik med. Der er så heller ikke andre udfordringer end de stejle bakker, der er ingen byggede sektioner eller features, men lidt rødder og sten er der da, lige der hvor de tæller mest. Et sted undervejs går sporet imellem to små træer som kun har ca 75cm afstand imellem sig (mit styr er 74cm) og man kan se på træernes bark at jeg ikke er den eneste med den udfordring.

Et par gange kommer man tæt forbi den afgrundsdybe klint og der må man lige af cyklen og beskue den fantastiske kyst.

 

OPSUMMERING:

  1. Stejle bakker.
  2. Godt markeret.
  3. Toiletter ved GeoCenteret.
  4. Let og svært spor.
  5. MTB-ekspeditioner.
  6. Udflugtsmål for famillien.

 

Øst-Møn er lidt langt væk for de fleste, så det er oplagt at lave en weekend ud af det og benytte sig af campingpladsen, eller en anden overnatningsmulighed og det var også det jeg gjorde.

Det var ret vådt og mange blade da jeg var der, så opkørslerne var extra vanskelige, og samtidig var mudderet begrænset så jeg nød min tur i det smukke område.

Den svære rute er rigtigt fint mærket op, flere gange undervejs kunne jeg ikke se sporet for bladene på jorden, men de blå prikker og hyppige pile på træerne guidede mig fint rundt. Rutens sparsomme længde, svært tilgængelige placering og manglen på features trækker dog lidt ned så jeg ender på 3,5.

Skrevet af: Ullr L. Ott

Kort over parkering

Download sporet til din GPS Download

Det er Naturstyrelsen der har andlagt sporet, men GeoCentret Møns Klint står for udflugter derpå, og udlejning af cykler.

GeoCenter Møns klint hjemmeside

GeoCenter Møns klint facebook side

Links til NTS

Klinteskoven er en del af de 10 spir. Du kan læse mere om disse HER

Viborg MTB Spor 

Viborg MTB Spor på Facebook

Din mening tæller

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.