Danstrup Hegn
Bedømmelse af sporet
Total Score
DANSTRUP HEGN:
Ligesom i mange andre danske skove, er Danstrup hegn fuld af fortidsminder. “Dødishuller” har skabt lavninger i landskabet for 13.000 år siden, 5500 år gamle gravhøje og stendysser, spor fra vikingetiden og i nyere tid er Gurrebunkeren (Danmarks første atomsikrede bygning) blevet opført i skoven lige øst for Danstrup hegn.
Nogle af disse ting påvirker sporbygningen i dag, bla. møder man “MTB Forbudt” skilt et par steder hvor sporet er blevet flyttet væk fra en gravhøj og Pedal-atleterne Fredensborg, som bygger og vedligeholder sporet sammen med NST, har for nylig omlagt sporet flere steder.
STARTEN:
Der er 4 P-pladser som er gode startpunkter i Danstrup hegn. Jeg valgte den ved Helsingørsvej 51, 3490 Kvistgård som udgangspunkt for min tur. Sporets start finder man nemt ved at følge indkørslen til 51 ganske kort. Der er et skilt, men ikke noget som viser ensretningen, men kører man opad til venstre, så kommer man med uret rundt.
ENSRETTET:
Sporet er ensrettet med uret rundt og det er bygget til kørsel i den retning.
BESKRIVELSE AF TUREN:
Flow er det første ord jeg kommer til at tænke på og det begynder med det samme og forsvinder kun kortvarigt her og der på turen rundt i skoven. De steder hvor det ikke flyder, er i de sektioner med granskov hvor sporet er mere snørklet og præget af fritlagte rødder og er lidt teknisk, Grusvej stykkerne og så naturligvis de nybyggede dele hvor sporet er blevet flyttet og ikke er kørt fast endnu. Derudover er der fine berms, et par små hop, en rockgarden og så er der et naturligt fedt drop som man ikke opdager før i sidste øjeblik. Et sted er der også en naturlig wall/berm som er rigtig sjov med fart på. Sporgruppen har også sørget for en masse gode broer som hjælper til at holde et lækkert flow.
OPSUMMERING:
Det her er et skønt spor uden at være særligt teknisk. De nye sektioner er dog ikke blevet mærket ordentligt op endnu og NST har været temmelig sparsomme med deres normale skiltning de steder hvor man møder/forlader en grusvej. I det hele taget ville flere blå mærker langs hele sporet være dejligt, men på trods af det, var det ikke svært at finde vej.
Et sted der manglede et skilt, var før droppet. Der havde en rød/blå mærkning, med pil mod chikkenrun, været fint. Det skilt som er der nu ser man meget sent.
- Med det nye er det ca 17km.
- Sparsomt opmærket.
- Flow
- Nye tunge sektioner.
- Fint begynder spor.
Skrevet af: Ullr L. Ott
Underholdning | ![]() |
Sværhedsgrad | ![]() |
Udførsel | ![]() |
Opmærkning | ![]() |
Download sporet til din GPS Download
Sporet er anlagt i samarbejde mellem Pedal atleterne Fredensborg og Naturstyrelsen.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.