Bornholms Trailcenter

Bedømmelse af sporet

Total Score

BORNHOLMS TRAILCENTER:

Området

Bornholms trailcenter, ligger midt på Bornholm, ved øens højeste punkt Rytterknægten, i øens største skov. Her finder man kongemindet, et 12,6 + 9 m højt tårn, som blev opført i 1856, til minde om Frederik den 7.  0g grevinde Danners besøg, nogle år før. Skoven har været brugt, og bliver stadig brugt til militære formål.

Sporarbejdet

Sporet er anlagt og bygget af den lokale forening, Trailbuilders Bornholm, i samarbejde med naturstyrelsen. De nuværende spor blev påbegyndt i 2016, og der a

rbejdes ud fra filosofien kvalitet frem for kvantitativt, i alt er der 7 markerede spor man kan køre, med flere på vej.

Trailbuilders Bornholm kan støttes på mobilepay 50177

Mountainbikesporet i almindingen er opbygget som et trailcenter, med et blåt loop, kaldet Jylkâttijn (bornholmsk for pindsvin), som kæder det hele sammen. Der er i alt 8 markerede spor, hvoraf de 6 er tekniske nedkørsler (rød, sort og orange)

STARTEN:

Sporet starter ved Rytterknægten, kongemindevej 2, 3720 Aakirkeby. Her finder man parkering, toilet og en kiosk (kiosk og toilet har dog lukket i vinterhalvåret)
Fra Rytterknægten har man to muligheder, det blå loop og de nye grønne spor.

ENSRETTET:

Sporet er ensrettet med mindre andet er skiltet.

BESKRIVELSE AF TUREN:

Ruten er delt op i flere små spor og loops, herunder er de beskrevet hver især.

Jylkâttijn

Er et 2,5 km langt, ensrettet loop, som løber rundt om fløjtebjerget, og tilbage til Rytterknægten.

Sporet er 100% singletrack, med masser af rødder og sten, som får navnet til at give mening, sporet er klassificeret som let, ifølge naturstyrelsen, men der er også anlagt små features, der giver den teknisk dygtige rytter, gode udfordringer.

Fra Jylkâttijn kan man tage røde forbindelsesspor til fløjtebjerget hvorfra der går 5 tekniske nedkørsler. Bemærk at forbindelsessporet til fløjtebjerget, når man kommer fra Rytterknægten via Jylkâttijn, er rødt. Jeg vil ikke anbefale at køre nedkørslerne fra fløjtebjerget, hvis forbindelsessporet synes for svært.

Sporet er meget godt markeret.

På toppen af Fløjtebjerget kan man finde fem forskellige spor som alle fletter sammen med Jylkâttjin i bunden. Disse spor er nedkørsler og kræver teknik for at kører.

De fem nedkørsler fra Fløjtebjerget:

Builders baby
Er et 300 m langt rødt spor, klassificeret som middelsvært, ifølge naturstyrelsen. Sporet er godt markeret.

Builders baby er et rigtigt bikepark spor med hop, drops, gaps, rockgardens og store berms. Sporet starter lige til højre for krølle bølles delight, og køre parallelt med den blå rute. På Builders baby, er der virkeligt blevet kredset om detaljerne.  Hvilket giver et godt flow, uden at der samtidig bliver skåret ned på de teknisk udfordrende elementer. Dette giver et mega fedt spor, hvor der virkeligt er plads til lej, for alle.

Bornholmerflåw

Er et 300 m langt rødt spor, klassificeret som middelsvært, ifølge naturstyrelsen. Sporet er godt markeret.

Bornholmerflåw er et spor hvor navnet meget godt beskriver sporet. På sporet er der en speciel form for ”flåw”, igennem de mande sten, grus og små klipper, som enten kan rulles eller droppes. I slutningen deler sporet sig i tre spor, af forskellig sværhedsgrad. Bornholmerflåw, er en af de nemmeste, af nedkørslerne, som man kan tage fra fløjtebjerget.

Skovmandens

Er et 300 m langt rødt spor, klassificeret som middelsvært, ifølge naturstyrelsen. Sporet er godt markeret. Sporet krydser mørkt guld, dette er godt markeret.

Skovmandens er et naturligt, meget ujævnt spor, med masser at sten og rødder. Sporet starter i den modsatte side af Builders baby, lige til højre for transportsporet, man kommer ad, når man har været ned af et af sporene. Skovmandens er et sjovt spor, hvor man virkeligt kan få kørt noget rockgarden og øve sit linjevalg.

Krølle Bølles Delight

Er et 250 m langt, sort spor, klassificeret som svært, ifølge naturstyrelsen. Sporet er godt markeret.

Krølle Bølles delight, er et sjovt, teknisk udfordrende spor, med masser af sten, klipper og en lille smule north shore. Sporet snor sig over store sten, der giver mulighed for mange spændende linjer. På sporet finder man en 2 m høj sten, som man kan vælge at køre over.

Mørk guld

Et 300 m langt sort spor, klassificeret som svært, ifølge naturstyrelsen. Sporet er godt markeret.

Mørk guld er et nervepirrende, meget teknisk spor, hvor man virkeligt skal holde tungen lige i munden. Med mange sten og klipper, samt stejle stykker. Undervejs møder man, ligesom på de andre nedkørsler klipper som man skal over. Man skal dog være opmærksom på, at man her møder en klippe, som man ikke kan rulle nedad, da der er er lille ½ m gap, på badsiden af stenen, som man skal forcere, ved at droppe til flad.

DH banen

DH banen findes til venstre for Jylkâttijn og kan tilgås fra grusvejen, der er dog ingen fysisk markering til eller på sporet, men det er angivet på naturstyrelsen hjemmeside og (da jeg kørte det) sporet er også velvedligeholdt.

DH-banen er klassificeret som ekstrem, med farven orange, ifølge naturstyrelsen -dog vil jeg sige at den ikke er sværere end mørk guld og krølle bølles delight.

Sporet er 500 m langt, og følger et gammelt dh spor. På sporet finder man flere små til medium hop (ikke over 4 m), som næsten alle er bygget så man kan køre dem uden at hoppe dem, i form at tabels doubles eller step Downs, der er dog et enkelt gap på 1 m, hvor der kan køres udenom. Udover hop finder man også drops, rockgardens og stejle klippesider.

De nye spor

Af de nye spor, var der kun et af dem åbne, da jeg var der. De nye spor starter lige ved parkeringspladsen, ved Rytterknægten. Sporene er markeret men kun opkørslen er navngivet, som de gamle spor. Nedkørslen er bare markeret med et sekstal. De nye spor er meget bikepark agtige, hvor nedkørslen næsten fuldstændigt er belagt med stenmel og grus, med klippeflader ind imellem. Da jeg kørte sporene, var de meget tørre og ikke rigtigt kørt til, så greb var en by i Rusland, men sporene var dog stadig sjove at køre.

 

 

OPSUMMERING:

  1. Flere navngivet spor
    1. Jylkâttijn, 2,5 km blåt
    2. Builders baby
    3. Bornholmerflåw
    4. Skovmandens
    5. Krølle Bølles Delight
    6. Mørk guld
  2. Downhill bane
  3. 6 (en af de nye, flere åbner i 2018)
  4. Kiosk og WC

 

Bornholms trailcenter – almindingen er helt klart et besøg værd, og jeg vil endda sige at det er en nødvendighed, hvis man skal til, eller er på Bornholm. Stor respekt til sporbyggerne herfra, de har virkeligt formået at bygget nogle fede spor, det eneste negative jeg kan sige om sporene er, at der nogle steder, er blevet brugt for meget stenmel og grus.

Ruten er i værd fald, i toppen af min top 10 liste, over de mountainbike spor jeg har kørt.

 

Underholdning  
Sværhedsgrad  
Udførsel  
Opmærkning  
Skrevet af: Jeppe Andersen

 

 

Kort over parkering

Det er ikke nødvendig med GPS fil til denne rute da der er så mange nedkørsler fra det samme punkt på ruten.

Det er Trailbuilders Bornholm der i samarbejde med Naturstyrelsen har etableret sporet og står for vedligehold.

Din mening tæller

[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.